Det er en bred misforståelse, at man på LCHF lever af kød og fedt – for faktisk består samtlige af dagens måltider af en tallerken som er halvt fyldt med de gode grøntsager, kvart fyldt med godt kød og den sidste kvarte kan bestå af en god klat mayo, en lækker bearnaisedip eller en tyk flødesauce.
På LCHF spiser du de gode råvarer – uden tilsætningsstoffer – se bare her:
- Du spiser masser af grøntsager, både til morgen, middag og aften … aldrig havde jeg troet at jeg skulle komme til at ELSKE grøntsager og SAVNE dem, hvis ikke de er en del af mine måltider – og nu spiser jeg endda grønt til morgenmad!
- Du spiser alle slags fisk, skaldyr, fjerkræ, æg, okse- og svinekød. Og du kan med god samvittighed nyde de fede udskæringer, flæskesværene og skindet på kyllingen.
- Du kan nyde de fede mælkeprodukter som piskefløde, fede oste, creme fraiche 38% og græsk yoghurt 10%.
- Du kan med god samvittighed spise tandsmør på din morgenbolle – du spiser nemlig det naturlige gode smør, steger dine crepes pandekager i lækker kokosolie og steger dine grønne deller i den lækreste koldpressede rapsolie.
- Når der skal hygges gøres det med sunde hjemmelavede sukkerfri og glutenfri kager, is og snacks – eller bare nogle nødder, bær eller et godt stykke mørk chokolade (70%).
Kig forbi min LCHF kulhydrattabel – og du vil blive overrasket over hvor mange lækre grøntsager du råder over i din kost … MERE END 50! … det er de færreste, der kommer til at savne kartofler, spaghetti og ris :)
★ Rikke
VÆRD AT VIDE
Alle opskrifter fra ’Mine bedste LCHF opskrifter’ er udviklet efter LCHF principperne – dvs. med et lavt indhold af kulhydrater (low carb) og et højere indhold af gode fedtstoffer (high fat) samt uden gluten, gær, sukker, stivelse og unødige tilsætningsstoffer.
LÆS OGSÅ
Hvorfor LCHF?
Hvad er LCHF?
Det bør du undgå
LCHF madpyramiden
LCHF tallerkenmodellen
Min LCHF kulhydrattabel
Det har jeg i mine køkkenskabe
Du kan følge nyt fra ’Mine bedste LCHF opskrifter’ her:
Den oprindelige facebook gruppe – med mere end 12.500 medlemmer
Den officielle facebookside
Pinterest
Instagram
Bloglovin’