Mine LCHF fødselsdagsboller


Mine-bedste-lchf-opskrifter-Rikke-Steenbuchs-LCHF-fødselsdagsbollerIngen fødselsdag uden boller – sådan skriver Amo. Og det var præcis min tanke, op til min første fødselsdag som LCHF’er :D Det resulterede i denne opskrift på LCHF fødselsdagsboller, som jeg
opfandt på selveste min fødselsdag – for fødselsdagsboller MÅ man da ha’!

Og det er blevet min absolutte yndlingsopskrift: Måtte jeg kun vælge én, bland alle mine opskrifter, så var det denne jeg ville vælge :)

Bollerne mætter helt fantastisk. De er superlækre som morgenmad, til kaffen eller bare som en eftermiddagsbolle. Selvfølgelig med varm cacao og flødeskum til. Jeg spiser dem med tandsmør og Tom’s Ekstra 70% mørk pålægschokolade på. Selv vores datter elsker dem – og når hun kan li’ noget, SÅ er det godt!

Opskriften er helt uden gluten, gær og sukker – og er i kategorien ’striks’. Det betyder at bollerne er ‘tilladte’, selv med vægttab for øje.

LCHF fødselsdagsboller
9 stk

50 g blødt smør
3 hele æg
6 æggehvider
250 g revet ost*
2 spsk Sukrin Gold
1/2 tsk fint salt
2 spsk gul FiberHusk
1 dl affedtet mandelmel
2 dl pofiber
2 tsk bagepulver
Evt. 1/2 tsk kardemomme
Æg til pensling

SÅDAN GØR DU
Bland alle ingredienserne sammen i en skål og lad dejen hvile i 10 minutter, mens ovnen varmer op. Form derefter 9 boller med hænderne og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pisk et æg og pensl bollerne. Placer bagepladen midt i ovnen og bag bollerne ved 175 graders varmluft i 20-25 minutter – hold øje med dem når tiden nærmer sig de 20 minutter, så de ikke pludselig bliver for mørke, da ovne varmer forskelligt.


Serveres med tandsmør og fødselsdagsflag :) Velbekomme :)

TIP: Fødselsdagsbollerne kan både fryses og genopvarmes, og man kan derfor med fordel bage lidt ekstra til fryseren, og tage et par stykker op efter behov.

*) Jeg bruger en blanding af revet cheddar/gouda – man kan dog sagtens bruge mozzarella eller lignende neutrale oste, som har et lavere kulhydratindhold – helt ned til under 1 g kulhydrat pr. 100 gram.

Opskriften er oprindeligt udgivet i min facebookgruppe ‘Mine bedste LCHF opskrifter’ – du kan læse tidligere kommentarer, spørgsmål og svar til opskriften her.

 Rikke


Dette indlæg indeholder affiliate links til produkter, som giver bloggen kommission, hvis du køber noget i webshoppen – prisen er stadig den samme for dig – men indtjeningen bidrager til at holde bloggen kørende. Jeg linker altid kun til produkter jeg selv bruger og kan anbefale.

VÆRD AT VIDE
Alle opskrifter fra ’Mine bedste LCHF opskrifter’ er udviklet efter ‘Low Carb High Fat’ principperne – dvs. med et lavt indhold af kulhydrater (low carb) og et højere indhold af gode fedtstoffer (high fat) samt uden gluten, gær, sukker, stivelse og unødige tilsætningsstoffer.

LÆS OGSÅ
Hvorfor LCHF?
Hvad er LCHF?
Det må du spise
Det bør du undgå
LCHF madpyramiden
LCHF tallerkenmodellen
Min LCHF kulhydrattabel
Det har jeg i mine køkkenskabe

Du kan følge nyt fra ’Mine bedste LCHF opskrifter’ her:
Den oprindelige facebook gruppe – med mere end 12.500 medlemmer
Den officielle facebookside
Pinterest
Instagram
Bloglovin’

Comments

  1. Kirsten says

    Hvad er pofiber ? Kan det byttes med noget andet? Jeg bor i Frankrig og kan ikke købe den slags. Jeg kan heller ikke få Sukrin ?

    • Rikke Steenbuch says

      Hej Kirsten :) Du kan læse om pofiber – og de andre gode LCHF varer, som jeg har i mit skab – her:

      http://minebedstelchfopskrifter.dk/gode-lchf-produkter/

      Hvis man skulle forsøge at erstatte pofiberet, så skulle det være med en af de affedtede meltyper – enten affedtet mandelmel eller affedtet sesammel – men resultatet vil aldrig blive helt det samme som man får med pofiber, da pofiber er den afgørende ingrediens til at give LCHF-brød en autentisk brødagtig ‘krumme’.

      Jeg ved ikke om det er muligt, men hvis jeg var dig, ville jeg prøve at tale med http://lchfbutikken.dk/shop/frontpage.html, om der var mulighed for at de kunne sende til Frankrig – hvis det altså er lovligt at sende fødevarer på den måde – det må jeg indrømme at jeg ikke har erfaring med :)

      Hilsner fra Rikke

  2. Maria Møller-Jørgensen says

    hej Rikke, et lille spørgsmål: kan man skifte affedtet mandelmel ud med affedtet sesammel? Min datter kan nemlig ikke tåle mandler og har forelsket sig i dine fødselsdagsboller…:-) og så er du simpelthen en kæmpe inspiration for os nye… Tak for det…:-) hilsen Maria

    • Rikke Steenbuch says

      Velbekomme, Maria – det gør mig så glad, når andre også har glæde af opskrifterne – og ja, du kan godt udskifte det affedtede mandelmel med affedtet sesammel, det giver måske en lidt anden smag, men fungerer på samme måde :)

  3. Malene says

    Hej Rikke :)
    Er det muligt, at skifte sukrin ud med en anden form for sødemiddel?
    Glæder mig rigtig meget til at prøve nogen af alle dine lækre opskrifter :)
    Hilsen Malene

    • Rikke Steenbuch says

      Hej Malene, det tænker jeg godt at man kan – på LCHF er sukrin bare det mest brugte, da det er det mest naturlige sødemiddel, som samtidig har en meget autentisk smag :)

  4. Linda says

    Hej Rikke,

    Sikke nogle flotte boller.
    Jeg er dog lidt skeptisk overfor ost i “søde” boller.
    Kan man smage osten?

    Mvh. Linda

    • Rikke Steenbuch says

      Tak, Linda :) Det syntes jeg ikke selv at man kan – og har heller aldrig hørt nogen fortælle mig det – men det kræver selvfølgelig, at man benytter en smagsneutral ost, som cheddar/gouda-blandingen eller en mozzarella :)

  5. Tine says

    Skøn blog med flotte billeder!
    Hvorfor vælger du ofte affedtet mandelmel? Har flere poser i mit skab, så synes det er skønt. Men tænker om de sunde fedststoffer ikke bliver spildt?
    Vh Tine

    • Rikke Steenbuch says

      Tak for ‘roserne’, Tine :) Når jeg vælger de affedtede meltyper, så er det fordi de fungerer bedre i LCHF bageopskrifter. Både fordi der kun er fibre tilbage, som suger væsken bedre – men også fordi at kulhydratet i affedtet mandelmel er væsentligt lavere end i almindeligt mandelmel :)

  6. Trille Jacobsen says

    Hejsa
    Er stor fan af dine boller og vil høre om du har beregninger for både Kh, protein og fedt?
    Jeg bruger bollen til morgenmad, som toast med ost og skinke i og lidt grønt til. Det er super lækkert.

    Vh Trille

    • Rikke Steenbuch says

      Hej Trille :) Jeg har engang regnet på franskbrødet, som er næsten samme opskrift, bortset fra smørret – men det var kun i forhold til kulhydratindholdet, da jeg ikke tæller kcal. I hele brødet (som svarer til hele opskriften på bollerne) er der 35,3 gram kulhydrat. Det betyder, at laver du 9 boller ud af opskriften, så får du 3,9 gram kulhydrat pr. bolle. Udskifter du cheddar/gouda-blanding til mozzarella, ryger kulhydratindholdet endnu længere ned, da mozzarella i nogle tilfælde har helt ned til under 0,5 g kulhydrat pr. 100 gram. I og med, at der er smør i opskriften på bollerne, sænker det også kulhydratindholdet lidt :)

  7. Charlotte olsen says

    SKAL det være affedtet Mandel mel? Hvad gør det ved resultatet hvis jeg bare blender mandler til mel og bruger?
    Mvh Charlotte

    • Rikke Steenbuch says

      Hej Charlotte :) Hvis ikke melet er affedtet, suger det ikke på samme måde – og du risikerer, at dejen kommer til at ’sejle’ i en større sø af væske. Jeg tror ikke det vil fungere optimalt, desværre :) Hilsen Rikke

    • Rikke Steenbuch says

      Ja, så længe begge meltyper er afffedtet – de vil blot få en lidt anden smag, er mit gæt :)

    • Rikke Steenbuch says

      Pga. osten har jeg dem altid i køleskabet – og varmer dem så bare meget kort i microovnen, når de skal spises :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *