Jeg har i flere dage gået med en lille sommerfornemmelse i maven – det er lige vel tidligt, det ved jeg – men ligesom jeg kommer i julehumør, allerede i starten af oktober når dagene bliver mørkere, så kommer jeg også i sommerstemning lige så snart solens stråler kommer tilbage til os, her i årets første måneder :)
Det resulterede forleden i en skålfuld søde jordbær med fløde og Sukrin ‘sukker’ drys … MUMS … og i dag – da jeg var ude og gå en lille tur i formiddagens kombination af kulde og klare solstråler – fik jeg (for 7 gang inden for den seneste uge) en lækkersult efter koldskål!
Vel hjemme igen gik jeg i køkkenet og hev frem hvad der kunne minde om ingredienser til koldskål – og det kom der denne friske drikkeyoghurt ud af :)
DRIKKEYOGHURT MED KOLDSKÅLSFORNEMMELSER (LCHF)
3 små glas eller 2 store
2 dl græsk yoghurt 10%
0,5 – 1 dl fløde
1 – 1,5 dl vand
1,5 – 2,5 spsk friskpresset citronsaft
5-7 tsk Sukrin Gold
Evt. lidt vaniljepulver
SÅDAN GØR DU
Ja, det er ret simpelt – start med mindste angivne mængde, hæld det hele i et stavblenderglas eller en skål – og blend med stavblender eller pisk med en elpisker, indtil drikken har en passende konsistens med lækre skumbobler på toppen :)
Drikken er supermættende – og fungerede i dag som min morgenmad – og det bliver helt sikkert ikke sidste gang!
Server lækkerierne i glas med sugerør – velbekomme :)
TIP: Jeg har ikke prøvet endnu – men forestiller mig, at drikkeyoghurten også vil smage super, hvis man blender friske jordbær, hindbær, blåbær eller brombær ind i!
★ Rikke
Dette indlæg indeholder affiliate links til produkter, som giver bloggen kommission, hvis du køber noget i webshoppen – prisen er stadig den samme for dig – men indtjeningen bidrager til at holde bloggen kørende. Jeg linker altid kun til produkter jeg selv bruger og kan anbefale.
VÆRD AT VIDE
Alle opskrifter fra ’Mine bedste LCHF opskrifter’ er udviklet efter LCHF principperne – dvs. med et lavt indhold af kulhydrater (low carb) og et højere indhold af gode fedtstoffer (high fat) samt uden gluten, gær, sukker, stivelse og unødige tilsætningsstoffer.
LÆS OGSÅ
Hvorfor LCHF?
Hvad er LCHF?
Det må du spise
Det bør du undgå
LCHF madpyramiden
LCHF tallerkenmodellen
Min LCHF kulhydrattabel
Det har jeg i mine køkkenskabe
Du kan følge nyt fra ’Mine bedste LCHF opskrifter’ her:
Den oprindelige facebook gruppe – med mere end 12.500 medlemmer
Den officielle facebookside
Pinterest
Instagram
Bloglovin’
Sus says
Åh ja, snart forår og så skal denne lækre drink da prøves :) Mætter den ligeså meget som kakao-latten mon?
Tak for en super inspirerende blog :)
Rikke Steenbuch says
Selv tak, Sus – jeg drikker ikke kaffe, så har ikke smagt kakao-latten – men jo, den mætter i hvert fald godt denne her :)
Lone Kühnell Ulbrink says
Har nu prøvet at lave den og den smager fantastisk :) hvordan ser kalorie fordelingen ud ? jeg har prøvet at taste den ind i Lifesum og fik et chok over hvor mange kalorier der kom op og tror ikke det er rigtigt :)
Rikke Steenbuch says
Uh, det tør jeg ikke sige – jeg tæller slet ikke kalorier eller andet – jeg sørger bare for, så vidt muligt, kun at spise ingredienser som ligger inden for rammerne af LCHF, og så holder min vægt sig jævnt :) Men al LCHF mad er meget kalorierig pga. det høje indhold af gode fedtstoffer :)
Mia says
Smager så fuglene synger
Rikke Steenbuch says
Ja, nu du siger det, Mia :D
Nina says
så fik jeg den også afprøvet <3 jeg har tilføjet to æg ;-) også er den morgenmad idag og det er bestemt ikke sidste gang at den bliver det
Rikke Steenbuch says
Jeg kommer også æg i, når jeg laver koldskål om sommeren – men er lidt pivet omkring rå æg – derfor har jeg ikke kommet det i her :)
Maja says
Som jæger efter ny lækker lchf morgenmad (der ikke er alt for dyrt ;-)), bliver jeg meget fristet af denne :-). Vil den kunne holde sig et par dage i køleskab? Jeg tænker, at lave mandag morgen, og så drikke resten onsdag morgen, måske?
Rikke Steenbuch says
Herhjemme er den væk samme dag, så jeg må være dig svar skyldig – men jeg mener at have set, at andre har gemt noget af det, i hvert fald til dagen efter :)
Maria says
Mon man kan udskifte fløden med extra creamy kokosmælk? :)
Rikke Steenbuch says
Muligvis, jeg har ikke prøvet (for jeg er ikke så vild med kokosmælk, hehe)
Kirsten says
Hej Rikke. Glæder mig til at prøve, men er lidt forvirret over hvad du starter med. Mindste mængde er enten sukrin eller citronsaft. Kan du hjælpe mig i gang ved at skrive lidt mere om hvordan du gør. Umiddelbart tænkte jeg at jeg blot ville komme det hele i på en gang og så bare blende
Rikke Steenbuch says
Hej Kirsten, beklager det sene svar – men jeg smager mig altid frem og tilpasser indholdet undervejs :)
Mette Andersen says
Mums mums mums, dette er lige blevet min nye favorit til morgenmad, mellemmåltid, middagsmad og dessert :-)
Rikke Steenbuch says
Dejligt, den er også frisk og lækker :D
Vinni Nielsen says
Hej.
Jeg har lige prøvet at denne drink og den smager vildt godt. Jeg har blendet 3 friske jordbær i. Det er ikke sidste gang den bliver lavet.
Tak for en god side med masser af inspiration.
Rikke Steenbuch says
Velbekomme, Vinni :)
Maj-Brit Jensen says
Jeg sad lige og kiggede dine opskriifter igennem og kom i tanke om at i sommers ville min kæreste gerne have en koldskåldrik med jordbær. Også brugte jeg din opskrift og tilføjede 1 tsk frysetørrede jordbær/hindbær og det smager fantastisk. Bare et lille tip til det bliver varmt igen :)
Rikke Steenbuch says
Tak for tippet, Maj-Brit :)