Gammeldags fastelavnsboller med creme

Mine-bedste-lchf-opskrifter-gammeldags-fastelavnsboller
Så længe jeg husker, har min mormors gammeldags fastelavnsboller med creme været mine yndlings – flødeskumsfyld er derfor slet ikke det jeg forbinder med fastelavnsboller – så i går var jeg i køkkenet og eksperimentere!

Og de blev rigtig fine! Måske syntes jeg nok de var blevet lige vel søde og kageagtige – men i dag – efter en nat i køleskabe, og genopvarmet i 30 sekunder i microovnen … og med nysmeltet ren 70% mørk chokolade ovenpå … ja, så gik den let bitre chokolade pludselig op med den søde cremefyldte bolle :)

Dejen er lavet med udgangspunkt i mine kanelsnurrer – som jeg har lavet med udgangspunkt i mine fødselsdagsboller. Ja, faktisk er det en dej jeg bruger på utallige måder, og som med små justeringer bliver til både franskbrød, pizzasnegle, pølsehorn, deep pan pizzabund, kanelsnegle – og nu også fastelavnsboller!

Den største udfordring bestod egentlig i cremen, og særligt da jeg opdagede at min mand havde brugt alle de æg, som der ellers (i mit hoved) var øremærket til fastelavnsboller :D Så jeg måtte have gang i de små grå, og bruge hvad der lige var i køleskabet – og det blev flødeost – men det kunne manden min ikke smage i en blindtest, så det var slet ikke så ringe alligevel.

GAMMELDAGS FASTELAVNSBOLLER MED CREME (LCHF)
12 stk

VANILJECREME
200 g Philadelphia neutral flødeost
3 æggeblommer str. M/L
1,5-2 spsk Sukrin Gold
1 knsp vaniljepulver

DEJ
1 helt æg str. M/L
3 æggehvider str. M/L
50 g blødt smør
1/2 tsk kardemomme
1 knsp vaniljepulver
2 tsk bagepulver
2 spsk Sukrin Gold
2 spsk gul FiberHusk
1 dl affedtet mandelmel
2 dl pofiber
200 g creme fraiche 38%
100 g revet mozzarella
1 dl fløde
1 æg til pensling

TOPPING
Smeltet 70% mørk chokolade – vægt afhængig af hvor stor en slikmund du er
Lidt tørret hindbær

SÅDAN GØR DU
Del først de 3 æg i hvider og blommer. Mix så ingredienserne til cremen sammen i en skål for sig med en stavblender – og hæld det derefter på en lille sliplet-pande, hvor du langsomt varmer det op under omrøring. Når cremen har en passende konsistens, sættes panden til side og så cremen kan køle lidt af mens dejen laves. Til dejen startede jeg med at piske hviderne stive og smeltede mozzarellaen ved svag varme. Imens osten smeltede, blandede jeg de ‘våde’ ingredienser – c
reme fraiche, fløde, æg og smør – med kardemomme, vaniljepulver og Sukrin Gold, i en skål for sig. Derefter blendede jeg de stive hvider og den smeltede mozzarella i – og til allersidst piskede jeg mandelmel, pofiber, fiberHusk og bagepulver godt ind i dejen, indtil jeg havde en ensartet dej.

Inden bollerne formes, opvarmes ovnen nu til 175 graders varmluft. Dejen delte jeg i 12 dele og rullede hver del til en bolle, som jeg derefter trykkede flad. Cremen delte jeg ligeledes i 12 dele – det svarede ca. til 1 spsk creme pr bolle. Derefter lagde jeg 1 del creme oven på hver ‘flade’ bolle, og samlede dejen rundt om cremen – trykkede samlingen sammen og lagde hver bolle med samlingen nedad på et stykke bagepapir på en bageplade. Til slut piskede jeg 1 æg og penslede toppen af hver bolle, inden bollerne blev bagt i først 20 minutter – og så lige 5 minutter mere, da jeg var usikker på om de havde fået nok :) Da bollerne var fint gyldne og virkede færdige, trak jeg dem på bagepapiret fra bagepladen og over på en bagerist, hvor de kølede af.

De er ‘blødest’  når de serveres varme, og bliver mere faste i dejen, når de køler af. Jeg lagde dem i køleskabet uden pynt i en frysepose, og genopvarmede i dag hver bolle i microovnen i 30 sekunder. Toppingen blev ren 70% mørk chokolade, som jeg smeltede ved at varme en gryde op uden noget i, tage den af varmen og lige lade den stå lidt, hvorefter jeg hældte den hakkede chokolade i, og smeltede den under omrøring. Bollerne blev pyntet med lidt drys af tørret hindbær :) Mums :)

TIP: Kan også pyntes med Sukrin Melis rørt med lidt koldt vand – eller hvis man er til flødeskumsfyldet – kan man skære dem igennem og fylde flødeskum i. Det bliver særligt fint med flødeskumsfyldet, hvis man koger lidt hindbær med lidt Sukrin Gold i – køler det helt ned i køleskabet – og vender ind i flødeskummet. Det ville jeg selv ha’ gjort, hvis jeg var til flødeskumsfyldte fastelavnsboller :)

EKSTRA BILLEDER
I ‘Mine bedste LCHF opskrifter’s facebookgruppe kan du læse kommentarer, spørgsmål og svar til opskriften – samt se billeder fra da jeg bagte fødselsdagsbollerne – du finder det hele i kommentarerne til billedet i linket her.

 Rikke


Dette indlæg indeholder affiliate links til produkter, som giver bloggen kommission, hvis du køber noget i webshoppen – prisen er stadig den samme for dig – men indtjeningen bidrager til at holde bloggen kørende. Jeg linker altid kun til produkter jeg selv bruger og kan anbefale.

VÆRD AT VIDE
Alle opskrifter fra ’Mine bedste LCHF opskrifter’ er udviklet efter LCHF principperne – dvs. med et lavt indhold af kulhydrater (low carb) og et højere indhold af gode fedtstoffer (high fat) samt uden gluten, gær, sukker, stivelse og unødige tilsætningsstoffer.

LÆS OGSÅ
Hvorfor LCHF?
Hvad er LCHF?
Det må du spise
Det bør du undgå
LCHF madpyramiden
LCHF tallerkenmodellen
Min LCHF kulhydrattabel
Det har jeg i mine køkkenskabe

Du kan følge nyt fra ’Mine bedste LCHF opskrifter’ her:
Den oprindelige facebook gruppe – med mere end 12.500 medlemmer
Den officielle facebookside
Pinterest
Instagram
Bloglovin’

 

Comments

  1. Camilla F. says

    DEM må jeg prøve, sån husker jeg nemlig oz fastelavnsbollerne fra min barndom:) De store fuld af flødeskum er slet ikke mig, og kan heller ik lide flødeskum;)

    • Rikke Steenbuch says

      Jeg kan ellers godt li’ flødeskum – særligt i varm cacao :D Men jeg forbinder det ikke med fastelavnsboller, sådan som jeg kender dem – måske jeg er mere ‘moden’ til at prøve det næste år (det tænker jeg hvert år) :D

  2. Maria Nielsen says

    tak for mange lækre opskrifter. Uhhh, må vi bede om opskriften på kanelsnurrer også. Min kæreste elsker bare kanelsnegle.

  3. Stine says

    Min kære mand har købt creme fraise 18 procent. Din står der 38 procent. Mon jeg kan bruge det alligevel og skal der så justeres noget i opskriften mon ?

    • Rikke Steenbuch says

      Det tror jeg godt du kan, Stine – 18% er bare noget tyndere i det end 38% – så jeg ville måske holde igen med fløden til sidst og lige se om den var nødvendig :)

    • Rikke Steenbuch says

      Hej Carina :) Nej, det har jeg ikke prøvet med fastelavnsbollerne – men de indeholder næsten samme ingredienser som mine fødselsdagsboller og flere af mine andre opskrifter med lyst brød – og de kan alle fryses, så det burde de her også kunne :) Jeg er dog i tvivl mht. cremen indeni, men tænker at den også sagtens burde kunne holde til en frysning – de klarer i hvert fald fint at være i køleskabet :)

  4. Louise Myrhøj Larsen says

    Hej Rikke.

    Du skriver: Derefter blendede jeg de stive hvider og den smeltede mozzarella i – og til allersidst piskede jeg mandelmel, pofiber, fiberHusk og bagepulver godt ind i dejen, indtil jeg havde en ensartet dej.

    Jeg skal lige ha’ skåret det ud i pap…. Blender du de stive hvider SAMMEN med mozzarellaen, eller blender du først stive hvider i de våde ingredienser og så blender du mozzarellaen i. Og blender du så ikke luften ud af hviderne??

    Jeg skal bage imorgen og hader når det går galt. Så derfor mit spørgsmål.

    • Rikke Steenbuch says

      Hahaha, jeg er også først begyndt at bage efter jeg er startet på LCHF – så det er muligt jeg gør noget på en lidt mærkelig måde nogle gange ;) Det er næsten samme dej jeg bruger til både mine fødselsdagsboller, franskbrødet, pølsehornene, pizzasneglene og kanelsneglene – og i starten piskede jeg ikke hviderne stive – men så var der én som skrev at det var bedre, og så har jeg gjort det lige siden :)

      Du har sikkert ret i, at luften bliver blendet ud, når jeg blender det i sammen med osten – men tror også det ville ske alligevel, når mandelmel, pofiber, fiberHusk og bagepulver bliver pisket ind i dejen … men jeg pisker hviderne stive alligevel, bare lige for en sikkerheds skyld :)

      Grunden til at jeg tilsætter bagepulveret til sidst sammen med mel m.m., er at bagepulveret begynder at virke straks det tilsættes væske – og da dejen skal gennem en del ‘efterbehandling’, vælger jeg at tilsætte det til sidst – om det gør fra eller til, tør jeg dog ikke sige, men så har jeg da i hvert fald gjort hvad jeg kunne for at udsætte processen :)

      Håber det giver mening – og god fornøjelse med bagningen i morgen :)

  5. Charlotte says

    Hej Rikke

    Jeg har bagt dine fastelavnsboller og de er virkelig gode ? De er lige mig ?

    Vil høre om du ved hvor mange kcal sådan en portion indeholder ?
    Jeg er godt klar over man ikke bruger at tælle kcal på lchf,
    Men ku alligevel godt tænke mig at vide det…

    Hilsen Charlotte

    • Rikke Steenbuch says

      Hej Charlotte, jeg tæller heller ikke tæller kcal, så må være dig svar skyldig :) Hilsen Rikke

    • Rikke Steenbuch says

      Hej Sarah, velbekomme – jeg er glad for, at du syntes om opskriften – jeg vil dog blive endnu gladere, hvis du omtaler i dit indlæg på din egen blog, hvor du har fundet opskriften – og også linker til min opskrift via dette link:
      http://minebedstelchfopskrifter.dk/gammeldags-fastelavnsboller-med-creme/

      Det er god stil, bloggere imellem, at man krediterer den der har opfundet opskriften – da der ligger mange arbejdtimer og penge bag at udvikle nye opskrifter.

      God søndag,
      hilsen Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.